Big Creek Slim og Rodrigo Mantovani udgiver den 30/03 deres album Stone In My Heart. I den forbindelse begiver de sig på en længere tur rundt i Skandinavien.
Det bliver en tur som byder på delta blues i verdensklasse.
Se flere detaljer under vores kalender.
Tekst: Jens Juel
Med sit nye flotte forårsprogram slår Aalborg Blues Forum i dén grad fast, at de er tilbage i byens musikliv.
Det lykkedes Bluesnews.dk at fange foreningens formand siden 2004, Søren Lindholt Hansen, på en videoforbindelse, og han kunne blandt andet fortælle, at foreningen, der stiftedes i 1998, i de senere år, også før coronatiden, har levet en noget tilbagetrukket tilværelse efter en del år, hvor fokus og penge udelukkende blev sendt i retning af de ugentlige blues jams på Café Frederiksberg, og der ikke var nogen decideret koncertvirksomhed ud over den energi, bestyrelsen lagde i samarbejdet med Den Blå Festival.
Det var endvidere i en periode også svært at rekruttere nye kræfter til foreningen. Men det er fortid nu, fastslår Søren, der sammen med en ny, frisk og arbejdsivrig bestyrelse ser fremad og med begejstring og optimisme fortæller om ”genstarten” af Aalborg Blues Forum.
Musikken
Det ambitiøse forårsprogram, der kan ses herunder og jo taler for sig selv, er kommet i stand med uvurderlig hjælp fra den entusiastiske blues-entreprenør Peter Nande, der via sine mange kontakter i ind- og udland er en mand, der kan få ting til at ske.
Det aktuelle program indeholder udelukkende professionelle danske og internationale navne. Adspurgt, om lokale bands og ikke-professionelle ikke vil være at finde på plakaterne fremover, kan Søren dog berolige med, at foreningens vedtægtsbestemte og naturlige ansvar for Aalborgs musikmiljø og artister naturligvis også vil sikre engagementer til denne gruppe, enten som support eller selvstændige gigs.
Nyt spillested
Ismo Haavisto spillede sæsonens første koncert hos Aalborg Blues Forum på AbZalon sammen med Mikko Peltola, Jakob Kirkegaard Kortbæk og Kasper “Lefty” Vegeberg
Til forskel fra tidligere, hvor Aalborg Blues Forum var henvist til at afholde koncerterne forskellige steder rundt i byen, har foreningen nu fået fast tilholdssted på byens splinternye spillested AbZalon, der kunne åbne dørene i maj sidste år. Spillestedet, der har en kapacitet på cirka 150 personer, er indrettet i et tidligere snedkerværksted, og de rustikke rammer og lokalets roadhouse-præg passer ifølge Søren perfekt til bluesmusikken.
I skrivende stund er programmets første koncert i de nye lokaler allerede afholdt og var en stor succes på alle fronter.
Formanden
Aalborg Blues Forums formand siden 2004, 56-årige Søren Lindholt Hansen, er endvidere formand for Den Blå Festival siden 2008, han trakterer selv kontra- eller elbassen i forskellige sammenhænge, og for at det ikke skal være løgn, ernærer han sig professionelt med reparation og vedligeholdelse af guitarer og andre musikinstrumenter – og nå ja, så arbejder han lejlighedsvis også lige som afvikler af koncerter i Musikkens Hus i Aalborg.
Søren Lindholt Hansen
Foto: Frank Nielsen
Så Søren er i sandhed en musikkens mand, og jeg spurgte ham blandt andet om, hvorfra hans interesse og passion for lige netop bluesmusikken stammer, eller om han måske ligefrem kan huske nogle defining moments.
– Njah, det kan jeg nok ikke svare helt præcist på, men det stammer helt fra barndommen, hvor jeg jo blandt andet lyttede med på min sels år ældre brors og hans venners plader, og jeg erindrer også nogle senere nedslag med Stevie Ray Vaughan m.fl. og en bestemt Robert Johnson-plade, jeg selv anskaffede.
Favorit-bluesnavne – et udenlandsk og et dansk navn?
– Ron Hacker and the Hacksaws, som jeg stiftede bekendtskab med på en af de første Djurs Bluesland-festivaler, og som det danske navn vil jeg fremhæve Tim Lothar, som jeg har fulgt fra sidelinjen i mange år.
Største live-bluesoplevelse?
– Uha, den er svær, der har været så mange gennem årene, men B.B. King i Aalborghallen i 1992 – det var en fin oplevelse.
Søren kørte i bil under interviewet og var nu fremme ved sit mål, hvilket dannede en helt naturlig afslutning på vor hyggelige samtale, og tilbage har vi blot at ønske Aalborg Blues Forum god vind fremover.
Vores partner og gode kollega Chris Copen har udgivet sit debutalbum.
Chris Copen har arbejdet med mange af Straight Shooters nuværende og tidligere artister fra Big Creek Slim, Sahra Da Silva, Samantha Smith, Peter Nande, Blues Jamboree m.v.
Albummet I Got Hipped er Chris Copens hyldest til musikken fra New Orleans og til legender som Dr. John, Allen Toussaint og Professor Longhair.
Artikel af Jakob Wandam
Christian Bundgaard fik sin pladedebut i 2016 sammen med mentoren Hans Knudsen, da de udgav duo-albummet Two generations (læs anmeldelse her). Dengang var Christian Bundgaard blot 22 år. I de mellemliggende år har han dyrket en heftig koncertaktivitet, og i 2020 skabte han det mere internationalt klingende kunstneralias Chris Copen.
Efter at være indtrådt som partner i booking-, event- og pladeselskabet Straight Shooter har Chris Copen blot haft endnu mere alsidige spillejobs, men hans personlige musikalske fokus er om noget blevet skærpet på den New Orleans-musik, der står hans hjerte allernærmest.
Og I got hipped, det første album under Copen-navnet, er netop en hyldest til New Orleans’ helt særlige kultur og naturligvis især musikken, som er en så central del af denne kultur. Titlen er et slangudtryk, der betegner dét at dyrke en interesse i en grad, så det nærmer sig en besættelse, og det er netop sådan, Chris Copen betegner sit forhold til ”The Crescent City”.
Derfor skal der heller ikke herske tvivl om, at I got hipped er et særdeles personligt projekt for Chris Copen – en oprigtig kærlighedserklæring til den musik, som New Orleans har været grobund for i kraft af kunstnere som Allen Toussaint, Professor Longhair og især Dr. John.
Alle disse er repræsenteret blandt albummets sangskrivere, men det er måske Chris Copens egne numre, der gør allerstørst indtryk. Albumåbneren ”Do our thing (Funkyfied)” er således så dyb, sumpet funk, at det driver ned ad væggene. Nummeret giver mindelser om Dr. John, som denne lød på tidlige plader som The sun, moon & herbs (1971) og igen sidst i karrieren på for eksempel Locked down (2012). Det lyder fantastisk, når den fortættede, nærmest klæbrige lyd – suverænt spillet af Chris Copens fremragende band – får modspil af et englekor ved britiske Samantha-Antoinette Smith og Lauraine Mcintosh.
Bandet er i øvrigt lidt af en supergruppe af musikere fra den hjemlige New Orleans-scene. Regin Fuhlendorf (Six City Stompers) er på guitar, Jonas Starcke (Jazz Five) er på bas, Stefan Andersen (Jazz Five, United Nation Jazzband) spiller trommer, Bjarke Nikolajsen (Brassflavour, Tuesday Night Brass Band) spiller trompet og kornet, Johan Bylling Lang (Jazz Five, Tuesday Night Brass Band, Bylling/Bardeleben Project) spiller tenor- og barytonsaxofon, og Stefan Friis Ringive (TipToe BigBand) høres på trombone.
”Traveling mood” er skrevet og indspillet af Wee Willie Waynes i 1955, men er nok mest kendt med Dr. John, der udgav den 18 år senere. Chris Copen spiller den som en gyngende og swingende New Orleans blues, og hans klaverspil sprudler af overskud. Johan Bylling Lang supplerer med en frisk saxofonsolo.
Titelnummeret ”I got hipped” er endnu en af Chris Copens egne sange, hvor teksten er et destillat af hans fascination af og kærlighed til New Orleans. Det er svært ikke at lade sig rive med af begejstringen, Chris Copens trioler, rytmesektionens letbenede pumpen og korsangerindernes glade hvin. Regin Fuhlendorf byder ind med en elegant guitarsolo, inden blæserne slipper tøjlerne og slår sig løs i fuld street parade-modus, og sammen skaber bandet illusionen af en by, hvor musikken strømmer ud fra alle gadehjørner. Fremragende!
”Somebody changed the lock” er en af Dr. Johns kompositioner. Chris Copen genskaber doktorens tilbagelænede, men uimodståelige swing i en munter klaverblues-møder-cabaret-hybrid med vidunderlig blæser-opbakning, hvor især Stefan Ringive på trombone får plads.
Tempoet sættes ned i en udgave af Sonny Thompsons ”Let them talk”, først udsendt af R&B- og bluessangeren Little Willie John i 1959. Chris Copens version er dog instrumental og jazzet og fremstår som en blid, luftig og smuk klaver/trompet-duet med Bjarke Nikolajsen.
Med Allen Toussaints fængende ”Who’s gonna’ help brother get further” (oprindelig indspillet af Lee Dorsey i 1970) serveres en gang bouncy funk. Fremragende soloer af Ringive og Copen svares af kælen korsang ved Samantha-Antoinette Smith og Lauraine Mcintosh.
”Life’s a one way ticket” er en pragtfuldt swingende piano blues af New Orleans-bluesmanden Cousin Joe. Regin Fuhlendorf kanaliserer B.B. King i en elegant guitarsolo, og Johan Bylling Lang tager over på saxofon. Chris Copen er flyvende på klaveret, og blæser-underlægningen giver den helt rigtige mængde punch. Der skal i det hele taget lyde stor ros til Bjarke Nikolajsen for hornarrangementerne på I got hipped.
Pladens tredje og sidste Chris Copen-komposition er ”What it takes”, et uforskammet funky soul blues-nummer. Kontrasten mellem det bastante og groovy basspil og Chris Copens cembalo-lignende keyboardlyd er særdeles virkningsfuld, og på denne lækre bund kommer Johan Bylling Langs smagfulde saxofon ind, først alene og så i dialog med Jonas Starckes bas. Punkterende blæserhvin, korte korfraser og en koncis afsluttende guitarsolo løfter det hele endnu et niveau op.
Professor Longhair-klassikeren ”Tipitina” er en passende afslutning på festen. Nummeret bliver leveret instrumentalt, hvilket giver god plads til soloer fra alle tre blæsere og naturligvis fra Chris Copen på klaveret. Stefan Andersens second line-trommespil rå-swinger, og Chris Copen og Jonas Starcke pumper nummeret derudad på henholdsvis orgel og bas, indtil alle mødes i en flot finale.
Der er ingen svage numre på I got hipped. Det er tydeligvis en Chris Copen i hopla, der har indspillet dette album, og hans tangentspil er simpelthen i storform hele vejen igennem. Så er der måske heller ikke noget at sige til, at han rent vokalt lyder en smule stakåndet hist og her. Sangteknisk er der således stadig plads til forbedring, men faktisk er Chris Copens stemme ved at udvikle noget karakter – lidt a la en moden Elton John – som den tidligere har savnet.
En uperfekt vokal er nu også et lillebitte minus, for I got hipped er simpelthen en forrygende god plade, spækket med instrumentale lækkerier fra et suverænt spillende band, fede fortolkninger og arrangementer og nye numre, der på ingen måde blegner i selskabet. Chris Copen har selv produceret I got hipped sammen med Christian Heyman i Heyman Studios, og det lyder bare latterligt godt!
Hvis dette er niveauet, som Chris Copen lægger for dagen på fremtidige udgivelser, er der lagt op til en stor indspilningskarriere. Hvilken formidabel debut!
Kære alle,
Sammen med min gode makker, bassisten Rodrigo Mantovani, har jeg begået et nyt album – “Stone In My Heart”. Det er et ret farligt album, indspillet på den sædvanlige måde med spolebåndpåtager i en træhytte.
Der er tale om et album med egne numre, og der er lidt til enhver smag! Denne gang har jeg lagt alt det problemfyldte på hylden, og er kravlet lidt under bæltestedet. Jeg synes selvfølgelig at det er det bedste jeg nogensinde har lavet – ellers skulle man jo have ladet være.
Endnu engang bliver jeg nødt til at stå med hatten i hånden og bede om hjælp til udgivelsen. Jeg ved godt jeg lige har kørt crowdfunding på jer i 2021 – og nu gør jeg det igen. Jeg kan simpelthen ikke følge med mig selv!
Jeg søger således hjælp til at dække udgivelsesomkostningerne af dette album, som gerne skal udkomme på både vinyl og CD april/maj 2022. Jeg har taget mig af sangene og musikken med Rodrigo, og Peter Nande fra Straight Shooter Records tager sig af det praktiske.
Donationerne skal bruges til mix, master, layout, NCB (afgift) samt tryk af de to udgivelser (CD / LP).
På forhånd tak for hjælpen.
Big Creek Slim
Det anerkendte blues medie Blues Junction har kåret Big Creek Slims album ” Twenty-Twenty Blues” til 2021 bedste akustiske blues album. Big Creeks andet album, Migration Blues, der også udkom sidste år, blev hædret med en anden plads.
Læs Blue Junction’s begrundelse herunder:
If you have followed the career of the man known as Big Creek Slim over the past few years then you realize that few artists, if any, are better equipped to translate these hard times into great blues. That is exactly what he did in 2021. This vocalist and guitar player is also an incredibly gifted songwriter. It is the latter which make Big Creek Slim aka Mark Rune such a treasure and his 2021 release, Twenty-Twenty Blues, the BLUES JUNCTION Productions Album of the Year. Rune has been knockin’ at the door for the last few years. He won Best Acoustic/Country Blues Album in 2018 for his collaboration with Rodrigo Mantovani entitled First Born. In 2017, he released two albums The Greasy Chicken Sessions Vol. 1 & 2.
Volume 1: entitled Good Mill Blues won a BLUES JUNCTION Productions Award for Acoustic/Country Blues Album of the Year. By my count Twenty-Twenty Blues is his ninth release over the past the five years. This man seems to be exploding with fresh ideas. He has something to say and he knows how to say it. Charlie Lange is quoted as saying about Twenty- Twenty Blues, “He sings with an authority seldom heard in contemporary blues and his guitar playing always is right for the song.” He puts me in mind of the troubadours of the 1930’s. However, he sounds like no one else. He is as real as a heart attack. You can’t ask for more than that in a blues singer.
Runner Up: Big Creek Slim Migration Blues
This album is so good it could have easily been my number one. Like Twenty-Twenty Blues, Migration Blues was recorded on tape in the Central Danish town of Karup. Like our album of the year, 100% of the material was written by Mark Rune who’s only accompaniment is his guitar, on which he uses his customary finger picking approach. Like the greatest blues, Rune takes very personal subject matter and makes it resonate with a universality that is extraordinary. Song writing at its best…
Vi er glade for at kunne byde Shades Of Blues velkommen til Straight Shooter familien.
Shades Of Blue ( James Loveless, Uffe Steen, Morten Brauner og Claus Daugaard) har beriget den Danske bluesscene i over 30 år, hvor de har været et flagskib for at udbrede blues og soul musikken.
Shades Of Blue modtog i 2018 Danis Music Awards Blues Livepris.
Se Shades Of Blue profilside: KLIK HER
For booking kontakt: straightshooterblued@gmail.com
Vi er glade for at kunne præsentere helt unikke kunsttryk af Mik Schack i vores shop.
Sjove og satiriske kunsttryk. Alle sammen signeret af Mik Schack selv.
Mik Schack er en af Danmarks mest ikoniske og kendte multikunstnere.
Som musiker, forfatter, tegner, journalist og kok har han i over 40 år beriget Danmark med alt fra hans humoristisk og politiske tegninger til det ikoniske Tv-program ”Hjemmeservice”.
Som musiker har Mik Schack som en af de eneste i Danmark slået sig fast på karriere som vaskeægte vaskebræts musikant.
Han har spillet utal af koncerter som fast medlem i Peruna Jazzmen, med trioen med Billy Cross og Flemming Ostermann, Crazy Ivans, Monrad & Rislund samt som fast rytmesektion i Straight Shooters, Blues Jamboree.
Se et udvalg af kunsttryk herunder.
“Dragon of Love” by the Marino Valle Band has just been released on Straight Shooter Records.
About the album.
This is a real treat: It’s a debut album from a band that is busy establishing itself in Sweden and Scandinavia, but there’s not a moment among the album’s 13 tracks that suggests this is work in progress. This band is ready. Marino Valle brings a big, masterful, soul man’s voice and a broad stylistic range to the proceedings. The band is fluent and agile in the works of early rock ‘n’ rollers, soul balladeers and vintage blues artists. Catch the occasional Caribbean vibe, as well. The album features seven Valle originals and six diverse cover songs. Collectively, the tracks share two common threads: (1) a relentlessly romantic, man-needs-his-woman lyrical focus and (2) an unswerving danceability. Marino Valle Band has shaped this ambitious, varied set of songs into an entirely coherent collection.
